Laura Ingalls Wilder Day - 2

Allerede i går kunne jeg forstå på snakken blandt de ansatte på Old World Wisconsin, at Laura Ingalls Wilder Day er noget særligt og et meget højt besøg. stal var forventet. I år er første gang de prøver at afholde arrangementet på en lørdag. Oprindelig lå det om torsdagen som et forsøg på at øge besøgstallene uden for weekenderne - og med en hvis succes. Der har været år, hvor der har været 2500 gæster på besøg for at fejre Laura Ingalls Wilder.
Det skal måske lige nævnes, at OWW har højsæson i juni, juli og august, fordi børnene i Wisconsin har sommerferie fra midt i juni til lige efter Labour Day-weekend (første weekend i september). Så alle børnefamilierne har jo ikke noget problem med at komme til et arrangement midt på ugen.

Frivillige og lønnede
Nå, men dagen blev indledt med en pep-talk til alle interpreters og voluntører inden de blev sendt ud på deres poster. Det er denne situation, der er billede af øverst. De sidder på verandaen foran The Four Mile Inn, som er landsbyens kro.
De frivillige og de fastansatte interpreters arbejder sammen omkring at gøre de enkelte gårde og huse beboede. For nylig er hele formidlingsstrukturen på museet blevet omstruktureret, således at en enkelt fastansat fuldtidsformidler er 'leder' af et enkelt område - eller i landsbyen for en enkelt bebyggelse. Denne person er både selv formidler og samtidig Jennifers mellemled til området.

Det var min klare opfattelse at der ikke var nogen form for konflikt eller uklarhed i rollefordelingen mellem ansatte og frivillige. 'They're so nice to me and grateful, because they don't have to pay me' som en af de frivillige fortalte mig. En anden frivillig understregede, at der fulgte en del frynsegoder (perks) med - gratis adgang og fri deltagelse i forskellige arrangementer, så han gjorde det mest for sin egen fornøjelses skyld...

Omkring på museet
Dagens aktiviteter var fordelt, så der var noget at komme efter for børnene selv i de yderste hjørner af det store område. Størrelsen på museet gør, at der ikke virker overfyldt selvom der skulle være så mange gæster, som nævnt ovenfor. Der kan selvfølgelig være køer ved de mest attraktive aktiviteter, men det var nu ikke noget jeg oplevede som problematisk.

Størrelsen gør naturligvis også, at det tager tid at komme rundt. Dette har man valgt at løse ved hjælp af trams, der transporterer gæsterne rundt i området. Det er store, grimme, larmende vogne der ustandselig buser forbi på stierne. Ikke lige det, der skal til for at opretholde illusionen om at befinde sig på den midtvestlige prærie for 150 år siden...
Man kan dog - hvis man gider at gå - tage vandrestierne, der fører igennem nogle kønne naturområder mellem de enkelte bebyggelser. Ud over at befri én for de larmende trams giver stierne også den for området karakteristiske Kettle Moraine, der er et morænelandskab skabt af isens bevægelser under den sidste istid. Resultatet er en mænge små søer og bløde bakker.

---

I morgen søndag har jeg en day off. Den vil jeg bruge på at være turist og se mig om i Milwaukee, hvor der efter sigende skulle være et meget interessant kunstmuseum - desuden afholdes for tiden Wisconsin State Fair i byen, så jeg er sikker på, der er meget at opleve.

Godnat