
Dokumentation for denne påstand kan ses på billedet ovenfor af en lille del af køen til the Laura Ingalls Wilder Pageant, hvor man enten kunne stille op som Laura, Mary, Almanzo eller Alice (for dem, der ligesom jeg, ikke har historien helt så present, som mine amerikanske værter, kan jeg fortælle at Almanzo er ham Laura bliver gift med og Alice er hans søster).
Denne her optræden var kulminationen på en dag med aktiviteter taget fra Laura Ingalls Wilders bog Farmer Boy. Det vil sige, at børnene kunne prøve aktiviteter som at kærne smør, rensekorn i en rensemaskine, lave is (stor succes, da det også indebar en smagsprøve...), vaske tøj, lave lys, hoppe i høet (!!) og meget andet. Der var desuden en stavekonkurrence i den norske Raspberry School, som børnene gik op i med liv og sjæl. Måske særligt fordi ham, der styrede den gjorde et rigtig godt job som den forvirrede lærer...
Aktiviteterne i sig selv var ikke specielt anderledes end mange af dem vi kender - og mange af dem, som man i OWW også til andre arrangementer laver. men idéen med at knytte dem sammen via Ingalls Wilders bøger virker åbenbart som en publikumsmagnet. Bøgerne er i meget højere grad end jeg var bevidst om en del af wisconsingensernes selvforståelse.
- Mere om Laura senere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar