Sidst, men absolut ikke mindst!

Sidste stop på denne studietur, der nu har varet fem en halv uge, er Washington DC. Vi ankom torsdag aften sent og tager afsted til København i morgen formiddag. Så der har ikke været meget tid til at opleve hovedstaden i verdens mest magtfulde land - og vi har valgt få ting ud, for at de enkelte oplevelser ikke skulle drukne i mængden...

Der er jo nogle ting, man ikke kan (eller skal) undgå at se, når man besøger Washington. Så vi har selvfølgelig set Det hvide Hus, Capitol og Washingtonmonumentet. Sidstnævnte kan ses over store dele af byen, siden det er 555 fod højt og placeret midt på The national Mall, der er det stykke 'grønt', der rummer en stor del af byens mindesmærker, museer og større statsinstitutioner.

Fantastiske museer
Udover mindesmærker og must see-bygninger har vi på de to forgangne dage haft to fantastiske museumsoplevelser; US Holocaust Memorial Museum og National Museum of the American Indian.

Holocaust i Washington
United States Holocaust Memorial Museum åbnede i 1993 i en ny til lejligheden bygget museumsbygning. Et besøg på museet er en stærk oplevelse, der bringer gæsten fra begyndelsen på nazistisk styre i Tyskland, over indledende jødeforfølgelser, forfølgelser og fængsling af politiske modstandere mv., til de mest grusomme beretninger, billeder, film og erindringer fra jødiske ghettoer og koncentrationslejrenes virkelighed. Og endelig til en slags forløsning ved krigens afslutning…

Historien var velkendt, genstande og billeder til dels velkendte, men uanset dette var det en voldsom og meget fængslende oplevelse at bevæge sig igennem museet. Vi var der næsten fire timer uden rigtig at opleve at tiden gik. Og der var meget, meget stille, selvom der var et stort antal gæster samtidig med os. I denne anledning kan det nævnes, at museet har haft op imod to mio. gæster om året i de 14 år, det har eksisteret.

En interessant observation på museet var amerikanernes accept af det ansvar, USA havde i forbindelse med holocaust - den hårdnakkede uvilje imod at lade jødiske flygtninge komme ind i landet, selv efter alle grusomhederne var blevet velkendte for omverden. Uviljen mod at forsøge bombning af de værste udryddelseslejre sidst i krigen. Erkendelsen af eksistensen af nazistiske organisationer i USA mv.
Hvis man skulle efterspørge noget på museet, var det en perspektivering af holocausts umenneskeligheder i forhold til andre af historiens folkemord - inklusive dem, der stadig foregår. Disse emner er ikke behandlet på museet, men til gengæld kan man lære om dette emne på museets webside. Her er blandt andet Darfur-regionen og Sudan blandt emnerne.

Dette afsnit er, som I måske har opdaget, uden billeder. Det skyldes ganske simpelt, at fotografering ikke var tilladt på museet - man havde heller ikke rigtig lyst, skal jeg skynde mig at tilføje...

The American Indian
Idag (lørdag) stod den så på besøg på et af Washingtons nyeste museer - National Museum of the American Indian der åbnede i 2004.

Museumsbygningen i sig selv er et besøg værd! Den er bygget ud fra indianske principper og har et nærmest organisk udtryk med bløde former og naturmaterialer. Omkring bygningen er plantet afgrøder, som forskellige indianske folk har benyttet, der er forskellige naturområder, som dem indianske folk har levet i...

Og denne tilgang til museumsomgivelserne er ført igennem til den mindste detalje i montrer, skilte - selv til museumscaféen, hvor vi indtog en fantastisk frokost bestående af forskellige former for indfødt amerikansk mad (Mogens fik mad, som de nordvestamerikanske steppeindianere ville have spist det (steppebison), mens jeg spiste som en mellemamerikansk indianer (taco m. kylling og forskellige slags bønner) - uhm! Det hele blev sluttet af med mexikansk kakao med chili...).

Vi så to af i alt fire udstillinger; én om de indianske folks situation i dag og én om deres historie - set både fra indianerne selv og med europæiske/amerikanske øjne. Det var en interessant oplevelse med to så forskellige tilgange til historien. Sjovt, for eksempel, at se en historisk begivenhed, der fandt sted long ago...

Deres behandling af genstandene var fantastisk! De blev præsenteret som de smukke og unikke genstande de var, samtidig med at al information blev givet - ofte på på trykfølsomme skærme placeret foran montrene. På den måde får man både det æstetiske og det vidensmæssige behov opfyldt! Foruden de udstillede genstande fik man som gæst adgang til endnu flere genstande i skuffer under montrene - oplysninger om disse kunne ligeledes findes på skærmene.

Jeg har oplevet samme formidlingstilgang på Nationalmuseets 'Etnografiske skatkamre', men her bare i større overdådighed!

Vores fælles oplevelse af National Museum of the American Indian var i top - det var en helhedsoplevelse udover det sædvanlige. Ikke så underligt, at stedet beøges af op imod en mio. besøgende om året! Og så er det ovenikøbet gratis!

Farvel fra USA
Dette bliver så formentlig mit sidste blogindlæg fra USA. Når jeg kommer hjem til Danmark og er installeret på mit kontor igen (efter et par dage til at komme ovenpå) skal jeg nok skrive igen. Måske vil det lykkes for mig at skabe et overblik over alle de fantastiske, inspirerende, afskrækkende, sjove, varme, mærkelige oplevelser, jeg har haft gennem de sidste 5-6 uger.

Jeg synes jeg har været afsted længe - og har næsten glemt alt det jeg oplevede i Wisconsin for lidt mere end 14 dage siden. Men heldigvis ligger det jo alt sammen lagret bagerst i hjernen og skal nok komme frem, når der falder ro på.

Tak fordi I har fulgt med!