Dagens (torsdagens...) indlæg er skrevet af gæsteskribent Mogens Bo Henriksen :-)Før vi forlod The Historic Triangle (der består af de tre tidligste bosættelser Colonial Williamsburg, Yorktown og Jamestowne), besøgte vi stedet for den første permanente engelske bosættelse i Amerika - Jamestown.
Besøget blev indledt i det næsten nye besøgscenter, hvor der var en kort, indledende udstilling og visning af film i et cirkulært auditorium – som i et amfiteater. Filmen blev vist på to skærme samtidigt – og med supplerende still-billeder på gulvet i centrum. Det var imponerende – også selv om filmen til sidst blev lidt vel patriotisk. Men her fik man en grundlæggende indføring i de forhold, som Amerikas første engelske bosættelse blev anlagt under.
Her blev Amerika født!
Til dette sted en halv snes km fra James Rivers udmunding i Atlanterhavet kom en skibsladning eventyrlystne mænd og drenge (ingen kvinder til at begynde med) i 1607 for at udforske og kortlægge kolonien Virginia. I de følgende år kæmpede mændene mod sult, fejlernæring, sygdomme og ikke mindst indianere. Forholdet til de indfødte var dog tvetydigt, for der var også samkvem til begges fordel. Ja, en englænder giftede sig ligefrem med den indianske høvdingedatter Pochahontas, der er blevet udødeliggjort gennem tegnefilm og dukker!
Indianerne lærte nybyggerne, hvorledes tobak og majs kunne dyrkes - og hvordan den lokale overflod af fisk, skaldyr og vildt kunne udnyttes. Det var imidlertid ikke altid nok, og dødeligheden blandt englænderne var tårnhøj. Skriftlige kilder såvel som arkæologiske levn viser, at man var nødt til at ernære sig af bl.a. af områdets bestand af giftslanger i trange tider!
Her blev Amerika født!
Til dette sted en halv snes km fra James Rivers udmunding i Atlanterhavet kom en skibsladning eventyrlystne mænd og drenge (ingen kvinder til at begynde med) i 1607 for at udforske og kortlægge kolonien Virginia. I de følgende år kæmpede mændene mod sult, fejlernæring, sygdomme og ikke mindst indianere. Forholdet til de indfødte var dog tvetydigt, for der var også samkvem til begges fordel. Ja, en englænder giftede sig ligefrem med den indianske høvdingedatter Pochahontas, der er blevet udødeliggjort gennem tegnefilm og dukker!
Indianerne lærte nybyggerne, hvorledes tobak og majs kunne dyrkes - og hvordan den lokale overflod af fisk, skaldyr og vildt kunne udnyttes. Det var imidlertid ikke altid nok, og dødeligheden blandt englænderne var tårnhøj. Skriftlige kilder såvel som arkæologiske levn viser, at man var nødt til at ernære sig af bl.a. af områdets bestand af giftslanger i trange tider!
Med tiden lykkedes det at opbygge et bysamfund med et fort, en kirke, værksteder og selvfølgelig kroer. I 1699 blev byens status som Virginias hovedstad dog forlagt til Williamsburg knap 20 km borte. Herefter forsvandt Jamestown fra jordens overflade - og dele blev ligefrem bortskyllet af den flod, som den blev anlagt ved. Først i slutningen af 1800-tallet blev man opmærksom på ruiner i området - og stedets virkelige karakter blev erkendt. Siden har en række arkæologiske undersøgelser givet supplerende oplysninger til det billede, som man havde fra skriftlige kilder. Og udgravningerne var stadig i fuld gang, da vi besøgte stedet. Der er afdækket rester af huse, forsvarsanlæg, brønde, ovne og ikke mindst grave, hvis indhold af skeletter har givet materiale til mangesidige naturvidenskabelige analyser. For en europæisk arkæolog var det nok så overraskende, at de udgravede skeletter er blevet genbegravet på stedet – det foreskriver landets lov, at man skal!Nok så overraskende er det, at der er fremkommet tusindvis af genstande, som giver et detaljeret indblik i nybyggernes dagligliv og problemer. Den materielle kultur i området har været overraskende rig, og nybyggerne medbragte og fik med jævne mellemrum tilført lerkar, mønter, smykker, redskaber, våben m.v. fra hele Europa – ja – og helt fra Kina.
Archaearium
Fund og resultater fra de arkæologiske undersøgelser var fremragende formidlet i en bygning, der var opført i udkanten af koloniens område i 2006. Denne bygning havde fået betegnelsen Archaearium – altså et sted, hvor arkæologiske genstande (eller arch-stuff, som en amerikansk kollega kaldte det), blev udstillet.
Der blev gjort meget ud af at formidle, at bygningen var ”grøn” – altså at man havde bygget den af naturmaterialer, at der var lagt vægt på lavt forbrug af energi og vand – og at den var bygget ind i landskabet, så den tog hensyn til det omgivende fortidsminde. Selv om tid, sted og landskab var et andet, var det fristende at sige, at en del af inspirationen kom fra den bygning, der rummer Vikingeskibshallen i Roskilde.
Archaearium
Fund og resultater fra de arkæologiske undersøgelser var fremragende formidlet i en bygning, der var opført i udkanten af koloniens område i 2006. Denne bygning havde fået betegnelsen Archaearium – altså et sted, hvor arkæologiske genstande (eller arch-stuff, som en amerikansk kollega kaldte det), blev udstillet.
Der blev gjort meget ud af at formidle, at bygningen var ”grøn” – altså at man havde bygget den af naturmaterialer, at der var lagt vægt på lavt forbrug af energi og vand – og at den var bygget ind i landskabet, så den tog hensyn til det omgivende fortidsminde. Selv om tid, sted og landskab var et andet, var det fristende at sige, at en del af inspirationen kom fra den bygning, der rummer Vikingeskibshallen i Roskilde.Indholdet var formidlingsmæssigt såvel som fagligt helt i top. Såvel for en besøgende uden faglige forudsætninger som en med var der meget at lære. Udstillingen, der var overskuelig og forsynet med alskens moderne udstyr sammen med en overflod af genstande, fotostater og rekonstruktioner, oplyste på en gang både om arkæologiens og naturvidenskabernes arbejdsmetoder, den historiske baggrund for kolonien og om tolkningen af de fremkomne genstande. Ved et par af udstillingsbygningens store panoramavinduer var der placeret en slags drejbare videoskærme, og når man rettede dem ud over bosættelsen, kunne man veksle mellem det nuværende landskab og 1600-tallets bygninger og forsvarsanlæg, som man mener de har set ud. Det var intet mindre end fremragende, og kun en lidt for høj stemmeføring i den ledsagende forklaring trak ned i det samlede indtryk.
Udstillingen sluttede af med en fint udskåret stol, som Dronning Elisabeth havde foræret museet ved et besøg i anledning af 400-året for koloniens grundlæggelse i dette forår. Stolen havde fået en lille afdeling for sig selv – kun ledsaget af en diasserie af pressefotos på en skærm. Når man betænker udstillingens mange kvaliteter, var det lidt stødende at se folk valfarte gennem de mange guldkorn for at kigge på en alt andet end yndig symbolsk gave fra monarken til den nye nation!
Memorials alle vegne
Godt rustet med viden fra besøgscenter og archaearium var man godt rustet til en vandretur rundt i området, der dels henlå som græsarealer og dels i åben fyrreskov – alt afgrænset af den flere hundrede meter brede flod. De ruiner og grave, som man havde kendskab til fra arkæologiske undersøgelser, var markeret på forskellig vis på overfladen, og skilte berettede kort og præcist om, hvad man vidste om det konkrete fortidsminde. Et enkelt sted havde man rekonstrueret trækonstruktionen i en af koloniens første huse – meget illustrativt.
MEN – midt mellem disse originale elementer havde man også placeret de allestedsnærværende memorials, som amerikanerne sætter så stor pris på: Obelisker, statuer, monumenter over datoer eller personer m.v. Forståeligt nok stod en stor bronzestatue af Jamestowns første og meget kontroversielle guvernør John Smith og skuede ud over floden, mens andre monumenter havde fundet en langt bedre placering uden for området.
Deres placering her – midt i Amerikas vugge – ville nærmest svare til, at man midt på vikingeborgen Trelleborg placerede en række mere end mandsstore statuer af Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Poul Nørlund (borgens udgraver) – samt lige et par mindesten over 50- og 75-året for udgravningen! Det afspejler vist meget godt forskellen på dansk og amerikansk mentalitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar