søndag den 12. august 2007

Chigaco - bilernes by

Chicago har været en fantastisk oplevelse den ene dag, jeg har været her. Jeg kørte min bil helt ind i midten af downtown Chicago, hvor der altså er godt med trafik selv en søndag formiddag! Efter at have efterladt bilen ved hotellet besøgte jeg to fantastiske og meget interessante museer: Field's Museum of Natural History og Art Institute of Chicago.

Det første museum ligger i en imponerende bygning, i hvis forhal man straks ved ankomsten møder skelettet af den største Tyrannusaurus Rex, der nogensinde er fundet. Det er nu ellers ikke fordi jeg sådan for alvor er interesseret i dinusaurer, men det er godt nok fascinerende! Se for jer selv, her på billedet af Sue...

Der var adskillige forskellige udstillinger, både permanente og sær i det tore museum. Jeg udforskede ikke dem alle, men gik igennem deres 'Evolving Planet'udstilling, der bragte os gæster igennem jordens udvikling fra det ikke var andet end svovldampe og til i dag. En meget veldisponeret udstilling synes jeg. Med en god blanding af korte forklarende animerede film, store livesize dispays af forskellig art, rigtige genstande (fossiler og knogler) og forklarende tekster. Min egen udstillingsoplevelse var selvfølgelig præget af at det var søndag og skolesommerferie, så der var masser af mere eller mindre uvorne børn, men det hører jo med :-)

Næste museum på turen var the Art Institute of Chicago, hvor der hænger nogle af de rigtig kendte værker, så man næsten mister pusten!

Jeg prøvede at fokusere på de amerikanske værker, hvor der er et stort antal af Whistler, af Georgia O'Keefe, Hoppers cafébillede, Magritte... Men der blev også tid til et gensyn med impressionisterne.


Efter museumsbesøgene vandrede jeg gaderne tynde i USAs tredjestørste by. Så nu har jeg helt ondt i nakken af at kigge opad :-) Chicago er en høj by...

2 kommentarer:

Trine Ulleriks sagde ...

Årh du har set Hoppers Nighthawks live...dét gad jeg (også) godt :-) Kan godt forstå suget i maven

Lise Gerda Knudsen sagde ...

Nej, jeg så desværre ikke det... Det var nemlig udlånt til et kunstmuseum i Boston (indtil lige før jeg kommer der). Men jeg ville lige understrege at han er en af de kunstnere man kan opleve der...