Frilandsmuseet Conner Prairie ligger på 800 acre land på kanten af White River nordøst for Indianapolis. Museet grundlagdes i 1935, da Eli Lilly (direktør for Medicinalfirmaet Eli Lilly & Company, bosat i Indianapolis) købte og istandsatte Conner-familiens bolig - og åbnede den for offentligheden. Allerede fra starten foregik en form for 'levende historie' på stedet, for Lilly afholdt, hvad kan kaldte Historic Pageants, som folk kunne komme og opleve.Først i 1970'erne åbnede den del af museet, der er en landsby fra 1836 (Prairie Town). Siden er der kommet yderligere to historiske områder til: The Liberty Corner, som er en gård fra 1886 og The Lenape Camp, som er et område, der formidler historien om den indianske stamme, der beboede det centrale Indiana, før europæerne kom til.
Prairie Town
1836-landsbyen Prairie Town består af ni bebyggelseskomplekser, der er flyttet fra forskellige lokaliteter i Indiana og genopført på Conner Prairie. Her er en skole, en smed, en pottemager, en læge, en tømrer... Det vil sige, de fleste af bygningerne var oprindeligt almindelige beboelser, men i museets formidling er de levet omdannet til at have andre funktioner. Husene blev indsamlet uden mange oplysninger om deres historie og om hvem, der havde beboet dem. Det betyder - med Dan Frea (director of museum programs)s ord - at de næsten er blevet kulisser for det historiske 'spil', som museet ønsker at opføre. Det giver mindre 'snærende bånd' i valget af formidlingsperiode og -emne, men giver også en mangel på historisk dybde.
Prairie Town
1836-landsbyen Prairie Town består af ni bebyggelseskomplekser, der er flyttet fra forskellige lokaliteter i Indiana og genopført på Conner Prairie. Her er en skole, en smed, en pottemager, en læge, en tømrer... Det vil sige, de fleste af bygningerne var oprindeligt almindelige beboelser, men i museets formidling er de levet omdannet til at have andre funktioner. Husene blev indsamlet uden mange oplysninger om deres historie og om hvem, der havde beboet dem. Det betyder - med Dan Frea (director of museum programs)s ord - at de næsten er blevet kulisser for det historiske 'spil', som museet ønsker at opføre. Det giver mindre 'snærende bånd' i valget af formidlingsperiode og -emne, men giver også en mangel på historisk dybde.
Praire Town er befolket af 1. person formidlere - alle de udklædte har en personkarakter, de spille - de er tømrerens voksne datter, landsbyens læge, eller som på billedet her Mr Whitaker og hans associate i landsbyens general store.De forskellige karakterer er ikke historiske personer, men konstruerede karakterer, der fortæller en mere generel historie om eksempelvis landhåndværkeren, skolelæreren og skolegangen, den velhavende læge/ejendomshandler.
Til hver karakter og hver husstand følger en omfattende sag med information om den opdigtede families historie, som den enkelte formidler å kan tale og optræde ud fra. Vi havde en god oplevelse af formidlerne, der ikke var unødigt påtagede i deres 'væren-i-fortiden', men alligevel formåede at give os de informationer vi ønskede. samtidig var der hele tiden mindst én ikke-udklædt ansat, der kunne være de besøgende behjælpelig. I det hele taget var der ret mange ansatte over det hele, næsten flere end er var gæster sådan en hed solrig dag... Men jeg synes nu alligevel, at det giver mere mening at portrættere rigtig historiske personer - hvor lidt man end måtte vide om dem - hvis man har besluttet sig for at foregive at befinde sig i fortiden.
Til hver karakter og hver husstand følger en omfattende sag med information om den opdigtede families historie, som den enkelte formidler å kan tale og optræde ud fra. Vi havde en god oplevelse af formidlerne, der ikke var unødigt påtagede i deres 'væren-i-fortiden', men alligevel formåede at give os de informationer vi ønskede. samtidig var der hele tiden mindst én ikke-udklædt ansat, der kunne være de besøgende behjælpelig. I det hele taget var der ret mange ansatte over det hele, næsten flere end er var gæster sådan en hed solrig dag... Men jeg synes nu alligevel, at det giver mere mening at portrættere rigtig historiske personer - hvor lidt man end måtte vide om dem - hvis man har besluttet sig for at foregive at befinde sig i fortiden.
Liberty Corner
I Liberty Corner er hovedbygningen en rekonstruktion af et gammelt hus - det repræsenterer året 1886. Formidlingen her er ligeledes 1. person, og det er samtidig stedet, hvor Conner Prairie tilbyder weekend-arrangementer, hvor op til 12 personer af gangen kan komme og passe dyr og lave mad og hjælpe til på gården udlædt i 1880'er-tøj.
Lenape Indian Camp
Det område, der skulle fortælle om de oprindelige beboere i Indiana var lidt af en skuffelse. En uengageret formidler skulle lokkes til at kigge op fra sin bog og den aktivitet børnene kunne opleve var, at en af de ansatte støbte tinsmykker og -legetøj. Ikke meget viden om Lenapeindianerne. og ikke en native american i syne nogen steder.
Opening doors
Conner Prairie oplevede indtil for nogle år siden en nedgang i besøgtstallene, som mange andre amerikanske frilandsmuseer også har set. Men på Conner Prairie har man formået at vende udviklingen de seneste par år, blandt andet på grund af en opfattende publikumsundersøgelse, analyser og en omlægning af formidlingsindsatsen.
Øvelsen går ud på, at formidlerne skal 'læse' gæsterne for at undersøge hvad de egentlig er interesserede i, og så møde dem der. På den måde er det meningen, at man skal snige mere information ind, end man måske kan have held med ved at give en 'forelæsning' om husets historie, eller det emne i ens formidling, som man selv er mest interesseret i... Den nye tilgang til 'kunderne' kaldes Opening doors to great guest experiences. Jeg fik et eksemplar af deres dvd med hjem, som jeg ser frem til at dele med mine kolleger.
Mit generelle indtryk...
af Conner Prairie var blandet. Jeg havde en god oplevelse med nogle gode formidlere, der var interesserede i at 'interagere' med de besøgende. Jeg blev også lidt skuffet over at finde plastic-afløbsrør, der løb hen over græsplænen, airconditionerede 'gamle' bygninger, og andre detaljer, der ødelagde illusionen lidt for effektivt. Det hjælper heller ikke, at den temmelig trafikerede Allisonville Road løber lige ved siden af stedte, så man ikke kan undgå at blive mindet om virkelighedens verden, når man kigger mod øst :-)
De fleste genstande i huse og gårde var enten reproduktioner eller genstande, som tilhørte en 'studiesamling' og som ikke blev betragtet som uvurderlige. Ønsket er, at alle - eller stort set alle - genstande skal være i denne kategori. På den måde kan folk have lov at røre og gøre og prøve alting. Jeg synes nu det er lidt forkert at give slip på det trumfkort, som museerne er besiddelse af i form af de autentiske genstande, i et ønske om at tilfredsstille gæsternes ønske om at få lov at være med i alting. Mere om dette på et senere tidspunkt. Jeg er træt og har hovedet fuld af indtryk.
I Liberty Corner er hovedbygningen en rekonstruktion af et gammelt hus - det repræsenterer året 1886. Formidlingen her er ligeledes 1. person, og det er samtidig stedet, hvor Conner Prairie tilbyder weekend-arrangementer, hvor op til 12 personer af gangen kan komme og passe dyr og lave mad og hjælpe til på gården udlædt i 1880'er-tøj.Lenape Indian Camp
Det område, der skulle fortælle om de oprindelige beboere i Indiana var lidt af en skuffelse. En uengageret formidler skulle lokkes til at kigge op fra sin bog og den aktivitet børnene kunne opleve var, at en af de ansatte støbte tinsmykker og -legetøj. Ikke meget viden om Lenapeindianerne. og ikke en native american i syne nogen steder.
Opening doors
Conner Prairie oplevede indtil for nogle år siden en nedgang i besøgtstallene, som mange andre amerikanske frilandsmuseer også har set. Men på Conner Prairie har man formået at vende udviklingen de seneste par år, blandt andet på grund af en opfattende publikumsundersøgelse, analyser og en omlægning af formidlingsindsatsen.
Øvelsen går ud på, at formidlerne skal 'læse' gæsterne for at undersøge hvad de egentlig er interesserede i, og så møde dem der. På den måde er det meningen, at man skal snige mere information ind, end man måske kan have held med ved at give en 'forelæsning' om husets historie, eller det emne i ens formidling, som man selv er mest interesseret i... Den nye tilgang til 'kunderne' kaldes Opening doors to great guest experiences. Jeg fik et eksemplar af deres dvd med hjem, som jeg ser frem til at dele med mine kolleger.
Mit generelle indtryk...
af Conner Prairie var blandet. Jeg havde en god oplevelse med nogle gode formidlere, der var interesserede i at 'interagere' med de besøgende. Jeg blev også lidt skuffet over at finde plastic-afløbsrør, der løb hen over græsplænen, airconditionerede 'gamle' bygninger, og andre detaljer, der ødelagde illusionen lidt for effektivt. Det hjælper heller ikke, at den temmelig trafikerede Allisonville Road løber lige ved siden af stedte, så man ikke kan undgå at blive mindet om virkelighedens verden, når man kigger mod øst :-)
De fleste genstande i huse og gårde var enten reproduktioner eller genstande, som tilhørte en 'studiesamling' og som ikke blev betragtet som uvurderlige. Ønsket er, at alle - eller stort set alle - genstande skal være i denne kategori. På den måde kan folk have lov at røre og gøre og prøve alting. Jeg synes nu det er lidt forkert at give slip på det trumfkort, som museerne er besiddelse af i form af de autentiske genstande, i et ønske om at tilfredsstille gæsternes ønske om at få lov at være med i alting. Mere om dette på et senere tidspunkt. Jeg er træt og har hovedet fuld af indtryk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar