onsdag den 15. august 2007

Lærlinge udi kunsten at formidle...

Idag - onsdag - har jeg stort set fulgt samme program som en gruppe på 13 12-16-årige børn, der er tilmeldt en daycamp, som har til formål at 'oplære' deltagerne til at være gode formidlere. De kalder den Old World Apprentices.

Programmet varer tre dage - de startede i går og vil slutte i morgen. I dag startede de med at høre lidt teori om hvordan man formidler på OWW. de havde desuden fået 'lektier' for - idet de skulle læse op på den gård/det hu, hvor de skulle være. Det er så meningen at børnene skal deltage i formidlingen sammen med de faste formidlere. Det var nogle meget engagerede børn, og flere af dem havde været med før. Det var sjovt at seden begejstring, de lagde for dagen, selvom nogle var bedre en andre til at turde tage bladet fra munden, når der var andre mennesker... Men nu havde vi heldigvis/desværre en regnvejrsdag, så i blev ikke løbet over ende af besøgende.

Jeg fik også lov at være lærling og har blandt andet malket koen. Det var alligevel noget af en oplevelse for sådan en københavnerpige, som mig!

Workshops
På et eller andet tidspunkt i sidste uge fik jeg en snak med Jennifer Van Haaften om OWWs workshops. Jeg glemte bare at få skrevet noget ned, men siden vi jo har snakket om at gøre noget i den retning i DFL kommer der lidt input her.

OWW har et rimelig omfattende Workshop-program, bestående af kurser, der på forskellige måder er oplagte i forhold til museets huse, ansatte og genereller viden. Der vil være kurser i at smede, lave kurve, bage i de gamle ovne, lave mad efter gamle opskrifter, sy quilts, spinne og væve, kurser om at tage sig af dyr - eller om gamle dyreracer... Det er OWWs erfaring at særligt de kurser, der har med mad at gøre var populære - og så smedekurserne.

Til at gennemføre kurserne bruger de enten intern arbejdskraft eller hyrer folk, hvis der er brug for en specialviden, som museet ikke sidder inde med. Kurserne hviler vistnok i sig selv økonomisk, men der er til gengæld en tendens til at de kurser, der er lidt dyrere (fx pga store udgifter til materialer) bliver valgt fra. Hvis vi vil noget for alvor med dette i DFL tror jeg vi vil gøre klogt i at orientere os i, hvad Folkeuniversitet på SDU tilbyder - og hvilket prisleje de har. Ingen grund til at konkurrere os selv helt ned med dem.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Kære Lise

Det er meget spændende at læse om dine oplevelser. Jeg hører at du er på den finske farm for tiden - har de også sauna der?

En ting jeg er kommet til at tænke på, er hvorfor det egentlig hedder "Old World Wisconsin". Hentyder det til Wisconsin i gamle dage eller hentyder det til den gamle verden, altså Europa? Formålet med museet er vel at formidle landbrugsliv i Wisconsin - efter udvandringen?

Lise Gerda Knudsen sagde ...

Kære Jens
Det er godt at høre, du følger med og finder det interressant!
Ja, der er en sauna på den finske farm, men altså ikke en der er operationel...

Og det er faktisk et godt spørgsmål med OWW, jeg ved ikke hvilken af betydnngerne de lægger mest vægt på, men jeg vil undersøge det. Jeg skal alligevel holde møde med den fungerende director idag - han må vide det!!